mandag den 21. januar 2013

Lakse-spinat-roulade

Fredag aften kom Camilla til aftensmad. Hendes kæreste var taget på ferie i 14 dage så hun havde brug for lidt ekstra hygge i en mørk tid.
Jeg bagte et lækkert øl-brød og biksede en lakseroulade sammen. Camilla kom med en flaske hvidvin og vi havde en hyggelig pigeaften sammen.

opskriften på lakse-spinat-rouladen fandt jeg her:
http://www.madopskrifter.nu/Opskrifter/Gr%C3%B8n+lakseroulade+med+basilikum+og+spinat.opskrift?0=10973

opskriften på ølbrødet er fra Karolines køkken's "Godt brød"

Speltbrød med øl
1 brød

33 cl. øl
1 dl. vand
25 g. gær
200 g. groft speltmel (cal 3½ dl)
1 tsk. groft salt
25 g. smør
400 g. hvedemel (ca 6½ dl)

rør øl, vand og gær sammen. Tilsæt groft speltmel, salt, smeltet smør og hvedemel (gem lidt til senere).
Slå dejen godt sammen med en grydeske. Dæk skålen med et låg og stil den til hævning i køleskabet i ca. 12 timer. Tag dejen ud på et meldrysset bord og ælt den godt igennem. tilsæt resten at melet. Form dejen til et rundt brød. Læg brødet på et stykke bagepapir og lad det efterhæve tildækket i ca. 2 timer. sæt en bageplade i ovnen til opvarmning. Pensel brødet med vand og en dråbe olivenolie og rids det. Træk bagepapiret over på den varme bageplade og bag speltbrødet midt i ovnen.



søndag den 20. januar 2013

tøm-skabe-og-køleskabet-pastasalat

Danskerne smider for 16 milliarder kroner mad ud om året!

Det er helt vanvittigt meget mad som de fleste mennesker køber og må smide ud fordi det er blevet for gammelt. Det handler om at blive bedre til at planlægge og bedre til at købe ind.

På: www.stopspildafmad.dk kan du læse om hvilke tiltag der er blevet gjort i forhold til dette problem. Desuden kan man finde opskrifter og idéer til hvordan man minimere sit madspild.

Først på ugen lavede jeg denne pastasalat, af resterne jeg skulle have brugt fra køleskabet og køkkenskabet.

I fryseren fandt jeg en pose med porrer. I køleskabet et par æg, en sjat pesto, en rød snackpeber. I skabet en rest grovpasta og en pose pinkejerner. Det blev en sund og nærende pastasalat som blev brugt til både aftensmad og madpakke i et par dage. Det er dejlig nemt med sådan en skålfuld stående i køleskabet på de dage hvor der ikke er tid til at lave mad.

søndag den 13. januar 2013

gourmetmad - ren luksus!

Jeg har været hjemme hos de gamle hele weekenden. Tiden er gået med at se "The Phantom of the Opera" - en film som hele familien er helt vilde med, så det blev en ganske udmærket erstatning  for "X-Factor" (efter min mening) fredag aften. Lørdag sidst på eftermiddagen tog vi til stranden og gik en tur med hunden inden vi satte os ind på Løkkens vejkro. Vi fik en appetizer inden vores 3 retter med vine blev serveret. Stemningen var god, maden fantastisk lækker og flot anrettet. Vinene passede godt til maden og så er der bare et eller andet rart over at blive serviceret af høflige mænd i sort og hvidt. Det var en god oplevelse, som helt klart kan anbefales! - tak for mad til mine søde forældre ;)

Appetizeren var rustikt brød med forskellige hjemmerørte mayonæser og smør

Lakse moussén som også var en del af appetizeren

"Bouillabaisse" med citrongræs

kartoflerne til hovedretten

Tournedos Rossini med foie gras og trøffelsauce

Vanille panna cotta med sprødt og blødt







lørdag den 12. januar 2013

Home made jump-suit

Dagene tonser derud af og jeg har svært ved at følge med. Lige inden jeg startede i skolen igen efter nytår havde jeg en dag med en sød veninde. Hun havde fødselsdag i december men ønskede sig ingen ting..
Jeg måtte tænke kreativt og gav hende et hjemmelavet gavekort på at sy en jump-suit sammen med hende. Mønsteret havde jeg købt i stof og stil

http://stof2000.dk/shop/moenstre/homemade-new-style/duffy-oversize-heldragt

Hun blev SÅ glad for gaven og kunne slet ikke vente med at komme igang med den. Vi købte stof en dag og hun bestilte nogle ekstra lange lynlåse hjem fra England. 
En eftermiddag kom hun forbi og vi tegnede mønseret over på papir og klippede stoffet. 
onsdag d. 2. januar gik med at sy. Da vi var værdige kunne ingen af os få smilet ned igen, resultatet var overraskende vellykket! 
En billig gave, en over-glad veninde og endnu et kreativt projekt at skrive på cv'et - jeg er godt tilfreds!


I år 1011 fik jeg en One-Piece i julegave. Sådan en er absolut ikke billig, men jeg har brugt den flittigt på dage med tømmermænd, opgaveskrivning, sygdom og efter gåture på kolde vinterdage. Det er en FANTASTISK opfindelse! Nadia skulle selvfølgelig have en magen til, med en lynlås der kan køres helt op i hætten. Materialerne til hendes har kostet omkring de 300 kr. og er mindst ligeså lækker som min til 1200 kr.. 




onsdag den 2. januar 2013

GODT NYTÅR!


Godt nytår alle sammen!
lige lidt glimt fra min nytårsaften.
Festen blev holdt i bofællesskabet, med to af mine venner, min storebror, kæresten, min tyske nabo, 4 af hendes tyske venner og 3 af hendes italienske venner.
Det var jo en helt international aften i godt selskab.



Temaet var diamanter og glitter. Derfor fandt jeg en opskrift på disse fine papirs-diamanter, som blev brugt som bordpynt.

Opskriften på diamanterne har jeg fundet her:
http://www.minieco.co.uk/3d-paper-diamonds/


Tyskerene fik lov at lave forret og dessert. Her ses noget af forretten. Pindemadder med ost og vindruer. 

I det store vindue i køkkenet har jeg samlet nogle flotte flasker sammen som gør det godt som lysestager. Det sviner ret meget, men jeg synes at det ser så hyggeligt ud! :)

Nytårsbordet

Min søde veninde og jeg har tradition for at holde nytår sammen. Hvert år forsøger vi os med at lave en kransekage - denne gang blev den mindre køn, men det hjalp med en ordentlig omgang "smagfuld" pynt. Den smagte rigtig lækkert!

Et stemningsbillede fra broen, over limfjorden.