Da Gud skabte kvinden, var han kommet til den 6. dag
med overarbejde.
En engel dukkede op og sagde: "Hvorfor bruger du
så lang tid på den dér?"
Og Herren svarede: "Har du set alle
specifikationer, jeg skal rette mig efter for at forme hende?"
"Hun skal kunne vaskes men
skal ikke være lavet af plast, ha’ mere end 200 bevægelige led som alle
skal kunne skiftes ud, og hun skal kunne fungere på al slags mad, hun skal ha’
en favn som kan rumme flere børn samtidig, hun skal kunne gi’ et kram som kan
hele alt fra et skrabet knæ til et knust hjerte, og alt dette skal hun kunne
med bare to hænder".
Engelen blev forundret over alle disse
egenskaber.
"Bare to hænder....Umuligt !"
Og dette er bare en standardmodel?!
"Der er for meget arbejde til en enkelt
dag... Vent til i morgen og gør hende færdig dér".
Det vil jeg ikke, protesterede Herren.
Jeg er så tæt på at fuldende denne skabning, som er mit hjertes favorit.
Hun helbreder sig selv, når hun er syg, og
hun kan arbejde 18 timer i døgnet.
Engelen nærmede sig og rørte ved kvinden.
"Men du har lavet hende så
blød, Herre." "Hun er blød", sagde Gud, "men jeg har
også gjort hende stærk. Du kan ikke forestille dig, hvad hun kan udholde og
overkomme."
"Kan hun tænke?" spurgte engelen.
Gud svarede:
"Ikke bare kan hun tænke, men hun kan også
ræsonnere og forhandle."
Engelen blev opmærksom på noget, strakte hånden frem og
rørte ved kvindens kind... "Herre, det ser ud som om denne model er utæt!
Jeg tror, at du har lagt for mange byrder på hende."
"Hun er ikke utæt... Det er en tåre",
rettede Herren ham.
"Hvad er den til?" spurgte engelen.
Og Gud sagde:
"Tårerne er hendes måde at udtrykke sig på, hendes
sorg, hendes tvivl, hendes kærlighed, hendes ensomhed, hendes lidelse og hendes
stolthed."
Dette gjorde stort indtryk på engelen; "Du
er et geni, Herre.
Du har tænkt på alt. Kvinden er virkelig vidunderlig!"
Det er hun!
Kvinden har styrker, som forundrer manden. Hun tåler
vanskeligheder, hun bærer tunge byrder.
Hun besidder lykke, kærlighed og meninger.
Hun smiler, når hun vil skrige.
Hun synger, når hun vil græde. Græder, når hun er
lykkelig og ler, når hun er bange.
Hun slås for det, hun tror på.
Hun står op imod uretfærdighed.
Hun ta’r ikke et "nej" for
et svar, når hun tror at der findes en bedre løsning. Hun gi’r sig selv,
for at familien skal trives. Hun følger en veninde til lægen, fordi veninden
har lægeskræk. Hun elsker betingelsesløst.
Hun græder, når hendes børn sejrer. Hun glæder sig
over, at det går hendes venner godt.
Hun bli’r glad, når hun hører om
en fødsel eller et bryllup.
Hendes hjerte bli’r
knust, når et familiemedlem eller en ven dør.
Men hun finder selv styrken til at komme videre.
Hun ved, at et kys og et kram kan hele et
knust hjerte.
Men der er en fejl ved kvinden:
Hun glemmer, hvad hun er værd.
