Viser opslag med etiketten hjemmebag. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten hjemmebag. Vis alle opslag

onsdag den 26. marts 2014

Fødselsdag, sølvbryllup, genbrug og sygdom














































Efter

Så fik jeg igen samlet en ordentlig dynge billeder sammen, til et blogindlæg. Det er sket så meget de sidste par uger. Meget af tiden er gået med festforberedelser.
Jeg havde fødselsdag i fredags og havde inviteret en god flok venner på aftensmad og hygge. jeg bød på sushi, forårsruller og rødkarryret med ris. Vi var lige omkring de 20, så vi havde ikke stole og borde nok. Gæsterne sad derfor på madrasser langs vægene, i bedste Cambodia-stil. Til dessert var der brownie med 3 forskellige is, frugt, lakridskys og cantuccini.

Søndag var den nærmeste familie, farmor og farfar, Andreas's familie og mine brødres kærester forbi. De var inviteret til frokostbord og senere kagebord. Det var endnu en dejlig fest, med begejstrede og madglade gæster.
Det er skønt at se at al den energi man har lagt i noget, kan glæde andre så meget.

Tirsdag havde mine forældre sølvbryllup. Det var en skøn dag, med mange glade mennesker til morgenvækning, allerede kl. 07 Alt klappede bare, der var brød og pålæg nok.
Til aften var vi, deres bedste venner og deres børn, mine bedsteforældre og søskende inviteret på Løkken Vejkro til en fantastisk lækker 3-retters menu. 
Deres mad skuffer aldrig! der er bare kælet for hver en lille finesse. 

Efter sådan en travl men god uge er jeg nu blevet overmandet af en gang omgangs-syge. Det må være kroppens måde at sige fra på. Jeg satser på at være klar til hverdagen igen imorgen. 

Der følger nogle billeder fra de sidste par uger. Bl.a den gamle lampe, som Andreas har hjulpet mig med at sætte i stand. 

Jeg håber at i har det godt og at i har undgået snot og hoste i denne omgang :)






Før



Krostolen har fået en 2 gange sort maling og en gang lak.

Kyskager med dameskrå - de var et kæmpe hit til mine fester. Kalder det for en "smagsorgasme" når den rammer tungen!

Mit nyindkøbte outfit. Jeg havde det på da vi var ude at spise fint til mine forældres sølvbryllup.

trin for trin billeder af de lækre sprøde kaffekager



Gaven til mine forældre fra os søskende, havde jeg pyntet med rester af gavepapir. Det kan man vidst kalde genbrug!

Forret på Løkken Vejkro - røget kuller med syltede rødløg og nødder

Hovedretten - Saltindbagt oksemørbrad med pebersauce

Desserten - det største ostebord jeg til dags dato har set


Jeg har været igang med de sidste hvide tallerkener og kopper. 


Hjemmelavet sushi er altid et kæmpe hit! det fik hurtigt ben at gå på!

Sushi, hjemmelavede forårsruller, vilde ris og rød panang med kylling

Kagebord: Hjemmelavede roulader med jordbær og banan farmors napoleonshatte, lakridskys, slik, cantuccini, vindruer og farmors birkes. 

Dette billede gav vi til forældrene i sølvbryllupsgave. Vi fik det printet på et 50*70 cm. lærred og med en sort ramme omkring. Jeg bestiller altid sådan nogle gaver som denne hos "Pixum" - de har rigtig mange fine løsninger og er indtil nu ikke blevet skuffet. 

Jeg havde bagt disse lækre kanelsnegle til min klasse i fredags. MUMS!

onsdag den 18. december 2013

December, ny lejlighed, konfekt og en gammel sofa

Så fik jeg endeligt taget mig tid til at få lagt nye billeder op! YES! :)
Der er sket en hel del dejlige ting siden sidst. d.30. november flyttede Andreas og jeg ind i vores nye lejlighed - eller det vil sige den er faktisk ikke ny, men ny for os. Jeg har dog været hjemme hos mine forældre det meste af december, da jeg kan låne en bil hos dem.
den første weekend i december stod den på julefrokost med gode venner og en tur med familien til København. Vi blev rigtigt forkælet, med god mad og teatertur i det Nye Teater. Søndag stod den på shopping på strøget og frokost på D'angleterre. Tivoli nåede vi også lige inden turen atter gik mod det nordjyske. 
Ellers har jeg bare nydt december! julebag, konfekt kreationer, indretning af lejligheden, lillesøsters fødselsdag, julehjertefletteri i DUS'en, juleengle, juledekorationer og indkøb af en sofa fra 50'erne.
Livet er nu dejligt - snart slutter min tid i Gandrup idræts DUS, det har været 3 gode måneder og jeg har fået mod på pædagogarbejdet. 
Jeg håber at i har det godt derude og at i suger alt det julestemning og hygge til jer som i kan.

varme julehilsener herfra



marcipan med hasselnød, overtrukket med mørk chokolade og toppet med hasselnøddeflager

ristede mandler, overtrukket med mørk chokolade og vendt i lakridspulver

Årets vaniljekranse

Mette Blomsterberg's lækre brunkager

nougatkonfekt med kanel og appelsinskal overtrukket med mørk chokolade

marcipan med ingefær, lakridspulver, limeskal, overtrukket med hvid chokolade og pyntet med limestrimler

marzipankugler overtrukket med ekstra mørk orange chokolade og pyntet med appelsinstrimler 
I år har min lillesøster og jeg lavet pakkekalender til de to gamle. De har gjort så meget for mig, så det var rart at kunne give bare lidt igen. Ideen er at de skiftevis får en gave. enten er der en ting i - typisk saltede nødder, en øl eller lidt lækkert chokolade til kaffen eller et gavekort på at vi f.eks. står for madlavningen 
oksekød med porreaske, kartofler, lækker sauce og spinatblade - forkælelse i staden

Jeg sælger ud af disse gamle støvede æblekasser, hvis det skulle have interesse. De er gode til opbevaring men også som reol eller måske et sofabord? kontakt mig gerne hvis du er interesseret. 

Årets honningkagebagværk

Far har drejet disse skønne lysestager og jeg har spraymalet dem 

Et aftenprojekt - engle-til-og-fra-kort

Et billede fra vores dejlige lejlighed

Den ældre sofa, jeg har fundet på Gul og gratis og købt for 400 kr. 

Årets adventskrans



Billede af GO-cards

fingerring af gammelt julepynt

hængende juletræ af drivtømmer

Aften hygge i lejligheden.

En kold Schweppes på D'angleterre inden frokosten.

forsøg med tusch

Dette hus har jeg købt til et marked i Frederikshavn. Huset har jeg spraymalet med denne dejlige tyrkise farve - jeg er rigtig glad for resultatet!

Min søde mor har også givet mig pakkekalender. Hun ved lige hvad jeg kan glædes med :)
En A4-engel til mine forældres badeværelse, også tegnet med tusch

mandag den 29. april 2013

Billedvæg, surdej og frikadeller i ovn

Efter en dejlig storbededagsferie fyldt med fest og god mad er jeg nu startet på en ny uge. Mandag bliver ofte en dag hvor jeg får lavet alle de ting som ellers ikke bliver gjort. Idag cyklede jeg til Vejgaard efter skole, for at blive klippet. Jeg har aldrig været god til at få booket en tid en uge eller to før, derfor bliver jeg klippet af en indvandrer. 5 minutter efter at jeg var kommet ind af døren var stolen ledig og jeg fik vasket hår og blev klippet for kun 140 kroner. Eftermiddagen gik med at bage min første portion surdejsboller. Det er første gang at jeg eksperimenterer med surdej og det er rigtig spændende. Bollerne blev ligeså lækre som de ser ud, skorpe og krumme. Til aftensmad lavede jeg ovnkartofler og frikadeller med rød peber, havregryn og  gulerødder - også bagt i ovn, for at reducere fedtindholdet. Nu er der blevet gjort rent på værelset, lavet og sendt den sidste engelsk oversættelse. De sidste skoledage kan snart tælles på to hænder, det bliver dejligt at få hue på om 2 måneder. 

Min billedvæg er igen blevet udvidet.

mine glas flasker og skåle i vinduet.

Nadia og jeg stod tidligt op og var til "rivegilde" i Salling i går. Jeg kom hjem med et enkelt par shorts til en 50ér.
'
Min 8  dage gamle surdej.

lækre og sprødeboller lavet på surdej.



Nybagt eftermiddags bolle med mors solbærsyltetøj og friskost.

Frikadeller i ovn 

Lækker og sund aftensmad :)