torsdag den 13. september 2012

Bulgur-boller, müsli og hjemmebagte kiks

Jeg gik helt amok her til aften. Når ovnen alligevel var tændt kunne jeg ligeså godt få bagt både boller, kiks og müsli.
Resultatet på bulgur-bollerne blev især rigtig godt, de er bløde og lækre.


Jeg havde en rest fuldkorns bulgur som skulle bruges. Resten gjorde sig godt i disse boller.

Bulgur-boller
opskriften fandt jeg på  Suhr's hjemmeside
- Tak for lån

16 STK.
TILBEREDNINGSTID: CA. 2 3/4 TIME
ARBEJDSTID: CA. 25 MIN.
25 g gær (12 pakke)
5 dl vand
175 g bulgur (ca. 3 dl)
1 spsk groft salt
ca. 500 g hvedemel (8 dl)
pensling: 1/2 dl olivenolie

Smuldr gæren og rør den ud i lunkent vand.Tilsæt bulgur, salt og ca. 3⁄4 af melet. Ælt en dej under tilsætning af evt. mere mel. Dejen skal være fugtig og smidig. Lad den hæve tildækket ca. 11⁄2 time ved stuetemperatur. Ælt dejen igennem og del den.Tril to pølser og del hver i 8 stykker. Form boller og sæt dem på bageplade med bagepapir. Lad dem efterhæve ca. 30 min. og pensl med olivenolie. Bag bollerne midt i ovn ved 225°C i 15-20 min. Bollerne er færdigbagte, når de lyder hule ved bank på undersiden. Afkøl på rist.

1 dl. af hver slags til kiks

Opskrift på kiks:


  • 1 dl grofthakkede græskarkerner (Jeg havde ikke græskarkerner, derfor supplerede jeg med flere af de andre frø)
  • 1 dl grofthakkede solsikkefrø
  • 1 dl hørfrø
  • 1 dl havregryn
  • 2 dl grahamsmel 
  • 2 dl hvedemel
  • 2 tsk bagepulver
  • 1 tsk salt
  • 1½ dl olie
  • Ca. 2 dl vand

Fremgangsmåde

Bland alle de tørre ingredienser og tilsæt vand og olie og rør dejen sammen.
Rul dejen ud mellem to stykker bagepapir ad to omgange. Skær dejen i passende stykker med en klejnespore.
Bag knækbrødene ved 200 grader i 15-20 minutter.
kiksene er rigtig lækre til et glas rødvin og med ost, eller bare som en eftermiddags-snack!


Hjemmelavet müsli:

havregryn
kokosmel
stor skefuld honning
solsikkekerner
evt. fiberkost

Fremgangsmåde:
varm en pande op. rist solsikkekerner og kokosmel. Tilsæt honning og rør rundt. Tilsæt ønskede mængde havregryn.
Efter et par minutter slukkes blusset og blandingen fordeles på bageplade med bagepapir. Stil pladen i ovnen ved 200 grader og vend rundt i det et par gange. Efter ca. 15 minutter er müslien sprød og lysebrun. Tag pladen ud og lad den køle af inden müslien blandes med fiberkost(blanding af dadler, rosiner og hvedeklid). Fyld müslien i en fin dåse med tætsluttende låg.  


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Giv endelig en kommentar! :)