Så fik jeg endeligt taget mig sammen til at få ryddet det sidste op og få taget nogle billeder af vores dejlige hjem.
Vi flyttede d. 1. december i en 80 kvm. lejlighed i Aalborg Ø. Lejligheden ligger i et stort gammelt hus, hvor vi har 3 nabolejligheder.
Herunder nogle billeder med en del af vores retroting og møbler.
 |
Skrivebordet i soveværelset. Retrolampen har Andreas og jeg pruttet om, i en af Aalborgs mange genbrugsbutikker. |
 |
Hylder - primært til mine kreating. Skal muligvis have syet et gardin, så der kan rulles for til at mit rod. |
 |
Denne skønne lampe hang i huset da vi flyttede ind. Den hang dog i opgangen, men den har fået en fin plads, over pladespilleren. |
 |
De hjemmelavede træhuse er en julegave, som jeg har været så heldig at få af min lillesøster. |
 |
Billedvæg - så det er let at skifte ud i mine billeder. |
 |
Pæren i stofledningen har jeg købt i Netto. "EXIT-skiltet" er fra Tivoli i København. |
 |
Min far har sat en ekstra bordplade med hylde under op i køkkenet. Det er rigtig dejligt med lidt ekstra bordplads når der f.eks. skal bages. Brødkassen og de tre matchende dåser, har jeg købt til "Rivegilde" i Salling. |
 |
Ovenpå vores høje køleskab står disse herlige kander og flasker. Den gule har jeg købt i min farfars genbrugsbutik på Mors. Den Lille mintgrønne te-kande købte min mor til mig dengang jeg skulle på efterskole og de to andre fandt vi i en kasse i lejligheden. |
 |
Dejligt med nogle farver på køkkenbordet! Røremaskinen har jeg fået fra min gamle barnepige. Hun er blevet gift og har fået en ny - herligt med gratis! :D Bakken er fra IKEA og kogekanden er fra Bodum. |
 |
Andreas går meget op i planter. Derfor skulle han self. eje dette mini drivhus fra IKEA. |
 |
De flotte Bodum krus, er en julegave fra mine forældre. |
 |
Sofabordet er købt i IKEA. Jeg synes det passer så godt til den gamle sofa. |
 |
Både pladespiller, forstærker og højtalerne, har Andreas købt brugt. Tiden flyver afsted når pladen drejer. |
 |
Den gamle grønne sofa har jeg fundet på "Gul og Gratis" til kun 400 kr. Man sidder godt i den og den passer lige ind i det gamle hus. De grafiske foldemadrasser er fra Netto. |
 |
Skiltet står over pladespilleren og er købt i Tivoli i København.
Vi er blevet rigtig glade for det lille hjem og nyder at finde på nye ting som passer perfekt ind i stilen. |